Jeg oplever jævnligt at folk glædeligt skriver om deres gode google-placeringer, som de har opnået ved egen hjælp Og det er jo super godt for dem – hvis placeringerne var de samme for alle. Tit og ofte er deres placeringer slet ikke så gode som de troede. Dette er pga. Personaliserede eller tilpassede søgeresultater – eller Personalized search, som det hedder på engelsk.

Hvad er personaliserede søgeresultater?

Personaliserede søgeresultater er en af Googles opfindelser. Det betyder, at din Google tilpasser søgeresultaterne efter hvilke sider, du besøger mest. Hvis du hyppigt søger efter biler, og du klikker ind på resultat nr. 11 et par gange, vil den hjemmeside rykke op i søgeresultaterne hos dig. Og kun hos dig.

Det betyder at også at hvis du sidder og leger med søgemaskineoptimering selv, og hele tiden går ind på google for at tjekke resultater, så kan resultaterne hurtigt ændre sig. Hvis du ser at en konkurent stiger i google, så klikker du ind for at se om han har lavet nogen ændringer. Næste dag er han steget igen, og du tjekker endnu en gang hvad han har lavet. Til sidst ligger han nr. 1 på google, foran dig.  Og så ringer du og brokker dig til din seo-konsulent.

Det som jeg oftest hører om er at folk selv kommer til tops på google ved egen hjælp. Dette er jo så fordi de hele tiden klikker sig ind på egen link på google og derved stiger hele for hver gang de klikker.

Hvordan slår jeg personaliserede søgeresultater fra?

Først og fremmest skal du logge ud af din google konto. Derefter skal du lave en søgning på google på et eller andet tilfældigt. Oppe i højre hjørne kommer der et felt som hedder Weboversigt, hvis du klikker der kommer følgende billede frem

Personlige søgeresultater

Klik på “Deaktiver tilpasning, der er baseret på søgeaktivitet” og færdig arbejde. Dine søgeresultater i google er nu identiske eller næsten identiske med resten af verdenen. Helt identiske er de næsten aldrig pga. synkronisering af googles serverer. Men det er en anden snak.

Relaterede artikler: